Spring til indhold
Nyhed

Nye torve og pladser ved Odeon og i Albanigade

17-12-2019

Brolæggerne har travlt med at lægge teglsten både i det nordlige og sydlige projektområde.

Omkring TBT Tower, Hotel Odeon og på Odeons vestlige side er brolæggerne i fuld gang med at lægge sidste hånd på en lille håndfuld byrum og passager.

Cykelstien fra Carl Nielsens Kvarter og til Østre Stationsvej er næsten færdig og det samme er den vigtige passage mellem H.C Andersen Kvareteret og Nørregade, der går fra Odeons forplads til Skulkenborg.

Vi planter træer og sætter smukke, runde træbænke og flotte lamper op.

Allerede nu, kan man gå imellem Odeon og TBT Tower fra Østre Stationsvej og om til Odeons hovedindgang.

 

Fortove færdige i Albanigade

Brolæggerne er blevet færdige med fortovene på begge sider af Albanigade.
Belægningen består af gule Odense-klinker lagt i et flot sildebensmønster.
 
Næste projekt er cykelstien langs med fortovet ud for det Adelige Jomfrukloster.

Ved Albani Kirke er belægningen skakternet i røde og gule teglsten.
Det fine skakterns-mønster kommer til at binde området ved kirken sammen med det nye Albani Torv, som får en belægning med tern i tre farver.

Du kan se en visualisering af det nye Albani Torv nederst på siden her.

Fra Gade til By
  • Vestergade 2
  • 5000 Odense C
  • Mail: fragadetilby@odense.dk