Spring til indhold
Nyhed

TBT lukker den 28. juni

24-02-2014

Odinsbroen åbner den 15. juni og lukningen af Thomas B. Thriges Gade for gennemkørende biltrafik følger trop 2 uger senere.

Byens borgere inviteres til folkefest, når omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade skydes i gang lørdag den 28. juni.

Gaden skal omdannes til en grøn bydel med boliger, byrum og parkeringskælder. Den nye bydel skal binde Odenses historiske bymidte sammen igen og får det nye musik- og teaterhus, Odeon, det historiske H. C. Andersen kvarter og handelsgaderne Overgade og Vestergade som nærmeste naboer.

Gaden lukkes for gennemkørende biltrafik natten til den 28. juni og opstarten af omdannelsen fejres i løbet af weekenden, inden byggeriet på gaden går i gang mandag morgen.

Fra Gade til By
  • Vestergade 2
  • 5000 Odense C
  • Mail: fragadetilby@odense.dk