Spring til indhold

Tidsplan

Projektet tog sin begyndelse i 2008 og er planlagt til at slutte i 2021.
Her finder du den overordnede tidsplan for hele projektet.

TIDSPLAN

2008

Projektet blev besluttet
Et enigt Byråd besluttede at omdanne Thomas B. Thriges Gade fra gade til by. Byrådets overordnede vision med omdannelse af Thomas B. Thriges Gade er at udvikle en sammenhængende og bæredygtig by med fokus på et aktivt byliv.
Læs mere om det politiske beslutningsgrundlag og borgerinddragelsen der gik forud her

2010

Partnerskab blev etableret
Partnerskab mellem Odense Kommune og Realdania blev godkendt i byrådet den 26. maj 2010. Projektet udgør på dette tidspunkt en værdi af ca. 710 millioner kr. eksklusiv moms. 510 millioner er finansieret, og salg af byggeretter og parkering skal finansiere det resterende beløb. Realdania og Odense Kommune støtter projektet med 255 millioner hver.

Bygherrerådgiver blev udpeget
COWI A/S blev tilknyttet som bygherrerådgiver og bistod i forbindelse med planlægning og realisering af opgaven, herunder rådgivning vedrørende planlægning, trafik, etablering af parkeringsanlæg og byggeri, anlægsarbejde, interessentinddragelse m.m. 

Prækvalifikation
Partnerskabet mellem Realdania og Odense Kommune indbød den 25. oktober 2010 til prækvalifikation på en international projektkonkurrence, Fra gade til by – omdannelse af Thomas B. Thriges Gade. Konkurrencen skulle lede til det endelige projektforslag.

Inddragelse af interesseorganisationer
En række interesseorganisationer blev inddraget i planlægningen af projektet.

2011


Projektkonkurrence
Projektkonkurrence blev udskrevet den 4. marts 2011, og de syv prækvalificerede rådgiver-teams skulle komme med hver deres bud på, hvordan omdannelsen fra trafikeret gade til livlig by gøres bedst muligt.

Vindere af fase 1
Vinderne af fase 1. i arkitektkonkurrencen blev offentliggjort.

Forslagene var udstillet i Odense Adelige Jomfrukloster i perioden 11. august 2011-19. august 2011.

2012

Vinder blev udpeget 
Vinderen af arkitekkonkurrencen blev udpeget den 28. februar 2012. Vinderen blev Entasis med underrådgivere.

Rød Infopboks åbner
Vinderforslaget blev udstillet i projektets nye, røde Infoboks, som stod på Fisketorvet. Infoboksen husede projektsekretariatet for Fra Gade til By og en udstilling om projektet.

Borger input

Borgere og andre blev opfordret til at komme med idéer og forslag til viderebearbejdningen af vinderprojektet.

Arkæologiske prøveboringer
I april blev de indledende prøveboringer på I. Wilhelm Verners Plads foretaget og i weekenderne på Thomas B. Thriges Gade.

2013 - 2015

Detaljerings-, projekterings- og udbudsfase
Projektsekretariatet arbejdede sammen med projektets rådgivere og Entasis om at videreudvikle vinderprojektet.

Borgernes forslag og idéer blev taget med i dette arbejde. Naboer, erhvervsliv og andre særlige interessenter blev inviteret med i selve planlægningsarbejdet.

Salg og udbud af byggerretter og parkeringsfaciliteter.

Arkæologiske udgravninger
Arkæologiske undersøgelser og diverse jord- og ledningsarbejde begyndte.

VVM
På baggrund af det vindende arkitektforslag udarbejdede man kommuneplantillæg, lokalplan, VVM-screening (vurdering af virkninger på miljøet) samt VVM-redegørelse.

I forbindelse med udarbejdelse af VVM var der to offentlighedsfaser, hvor borgere og andre kunne komme med forslag til undersøgelsen.
Første offentlighedsfase var i 2013. Anden offentlighedsfase var i 2014.

Undersøgelse af projektets virkning på miljøet blev afsluttet og offentliggjort i 2014.

Borgermøder
Der blev afholdt en række borgermøder, dels med naboer til projektområdet og dels med alle interesserede borgere i forbindelse med VVM-undersøgelsen i løbet af 2013 og 2014.

Entrepriseudbud af p-anlæg

 

2014

 

Åbning af Odins Bro
Den nye kanalforbindelse, Odens Bro, åbnede i 2014. Broen udgør det sidste led i Odenses nye ringgade, og med den blev det muligt at føre den gennemkørende trafik uden om Odenses centrum.    

Nordlige del af Thomas B. Thriges Gade lukkes for biltrafik
Gaden blev lukket fra Østre Stationsvej til Hans Jensens Stræde.

Midlertidige aktiviteter sættes i gang

Læs mere her

Fortsat tilgængelighed i området
Der vil stadig kunne bringes varer til butikker og udrykningskøretøjer kan fortsat køre på ruten.
Bybusser vil i et vist omfang fortsat køre på ruten.

P-anlæg 
Byggeriet af 1. etape af p-faciliteterne blev påbegyndt, da Thomas B. Thriges Gade blev lukket.  

2016

Byggeriet i den sydlige del af projektområdet begynder
Der lukkes for trafik på strækningen fra Hans Jensens Stræde og til Odense å.
Først bygges p-kælderen og derefter husene over jorden.

Den nordlige p-kælder står færdig og kan tages i brug
Læs mere om p-kælderen

 

2017
De første beboere flytter ind i den nye bydel. Det er 5E byg, som bliver færdige med deres to huse i Carl Nielsens Kvarter.

2018
Efterår/vinter kommer der låg på p-kælder syd.

I december fjernes den røde Infoboks. Den er solgt til en forening.
Projektsekretariatet og udstillingen flytter ind på Odense Rådhus.

De første byrum i den nordlige del af projektområdet står færdige.

 

2019
Over jorden går byggerierne af de sydlige bygninger i gang.

Rosenhaven for enden af Rosengade står færdig.

 

Den sydlige del af p-kælderen åbner
Den nordlige og sydlige del forbindes med en tunnel.

2020- 21
Fodgængerforbindelse mellem Overgade og Vestergade genoprettes i slutningen af 2020.

De sidste byrum i den nordlige del færdiggøres og byrummene i den sydlige del står færdige.

2021
Den nye bydel med p-kælder, byrum og bygninger står færdig

Fra Gade til By
  • Vestergade 2
  • 5000 Odense C
  • Mail: fragadetilby@odense.dk