Spring til indhold
Luk

Raven Steals The Light

Billedkunstner Jonas Molbæk står bag udsmykningen ”Raven Steals The Light”. Værket dukker op på byggehegnet langs Vægtergården på Albanigade i første uge af april.

Baggrunden for billedfrisen er den indianske historie om Ravnen, som stjæler lyset. Ravnen er, for de indianske stammer på den canadiske vestkyst, den vigtigste af alle skabninger. Det var Ravnen – den store forvandlingsmester, den store snyder og lurendrejer, der skabte verden, som vi kender den. Han sørgede for at solen, månen og stjernerne kom op på himlen.

Odense står midt i en stor transformationsproces. Og særligt lige nu hvor byggeriet har bevæget sig ind midt i centrum, kan det fra tid til anden føles skidt, før det bliver godt. Det italesætter værket på kunstnerisk og æstetisk vis.

Jonas Molbæk fortæller:

”Myten og værket på hegnet fortæller om forandring og om store omvæltninger i verden. Store forandringer er ikke altid velkomne, og de sker sjældent uden modstand, men ofte bringer de også noget godt med sig. Vores samfund i dagens Danmark, ja i hele Europa og i resten af verden står overfor store forandringer. Mit håb er, at vi kan lære af historien om Ravnen.”



Her følger historien om, hvordan Ravnen stjal lyset.

Da Ravnen stjal lyset

For længe siden, da verden endnu var ung, før dyrene gik på jorden, før skovene voksede, før fuglene fløj på himlen, og før alle fiskene svømmede i vandet, boede der en gammel mand med sin eneste datter i en lille hytte ved bredden af en flod. Hvorvidt, datteren var smuk eller ej, var ikke til at vide, for mørket herskede endnu i verden. Mørket var fuldkomment, hvilket gjorde det meget vanskeligt at bevæge sig rundt.

 

Det var den gamle mand, som var årsagen til, at verden var indhyllet i mørke. Han vogtede nidkært over en kostelig skat. Han havde sin skat i en kasse, som indeholdt et uendeligt antal mindre kasser. Den sidste kasse indeholdt alverdens lys. Manden ville ikke dele sin skat med nogen, end ikke sin egen datter.

 

Den luskede ravn fandtes også i verden på dette tidspunkt. For han har altid eksisteret. Ravnen flakkede hvileløst omkring på må og få. Han var ikke særlig tilfreds med tingenes tilstand. Han stødte konstant ind i forskellige forhindringer, når han prøvede at flyve. Han vidste, hverken hvad der var op eller ned, og han havde uhyre vanskeligt ved at skaffe sig føde.

På et tidspunkt skete det, at ravnen ramlede ind i den gamle mands hytte på sin færd. Nysgerrig som han var, begyndte han straks at undersøge denne nye forhindring. Mens han fumlede rundt i mørket udenfor hytten, hørte han manden mumle for sig selv om den kostelige skat – lyset i kassen. Han besluttede straks, at han ville stjæle lyset fra manden. Det viste sig dog, at blive vanskeligere end han havde forestillet sig. For at stjæle lyset, skulle han først ind i hytten. Han søgte længe efter en sprække eller en revne, som han ubemærket kunne liste sig ind af - men forgæves.

Én gang om dagen gik den unge datter ned til floden for at hente vand. Ravnen fulgte efter hende, og opdagede hvad hun lavede. Næste gang datteren kom ned til floden, forvandlede ravnen sig til en grannål og flød med strømmen ned i hendes spand. Da datteren blev tørstig af det hårde arbejde og tog en tår vand af spanden, flød ravnen med ned i hendes mave, og således kom Ravnen ubemærket med datteren ind i den lille hytte.

Da Ravnen nu befandt sig lunt og godt inde i datterens mave, forvandlede den sig igen - denne gang til et lille foster. Med tiden voksede Ravnen sig til et lille drengebarn inde i maven. Datteren vidste ikke, hvad der var ved at ske for hende.

Da den gamle mand opdagede datterens store mave, blev han først vred på hende. Siden vænnede han sig dog til tanken om, at han skulle være bedstefar. Da Ravnen endelig blev født som en velskabt dreng, forelskede den gamle mand sig straks i drengen, som han troede var hans barnebarn. Hvis manden havde kunnet se sit barnebarn, havde han nok undret sig lidt over hans udseende. For han var født med en usædvanlig lang næblignende næse, ravnsorte øjne og mystiske fjerlignende dun her og der. Men mørket gjorde, at han ikke kunne se noget som helst.

 

Da Ravnen nu var vel inde i hytten, begyndte den at undersøge dens indre. Den fandt kassen i hyttens hjørne og konkluderede, at det var her den gamle mand gemte sin skat. Den begyndte nu at plage og tigge om at få lov til at åbne kassen. Den gamle mand afslog i første omgang Ravnens tiggeri. Men efter en tid gav han efter, som bedsteforældre altid har gjort overfor deres børnebørn, og Ravnen fik sit ønske opfyldt. For en tid blev der ro i den lille hytte, men snart begyndte Ravnen igen at plage. Historien gentog sig. Ravnen fik lov til at åbne den ene kasse efter den anden. Til sidst blev den sidste kasse åbnet. Straks forvandlede Ravnen sig til sin rette skikkelse, snappede lyset med sit næb, fløj ud af røghullet i hyttens loft og op mod himlen.

 

Hele verden forvandledes i dette øjeblik for evigt. Mørket veg for lyset - bjergene, floderne, søerne og verdenshavet kom til syne. Farver og refleksioner fra vandet slog Ravnen i møde, og overalt begyndte livet at røre på sig.

Langt borte i horisonten kom endnu en vinget skikkelse til syne. Den store ørn var kommet til verden, og den satte straks efter Ravnen. Ravnen var helt beruset af lykke over sin nye erobring og den effekt, lyset havde på verden. Endelig kunne den flyve, hvorhen den ville uden fare for at støde ind i ting undervejs. Den var så lykkelig, at den først så ørnen i sidste øjeblik. Den nåede kun lige at undvige ørnens angreb og tabte i farten et stort stykke af lyset ned på den stenede jord. Her splintredes dette stykke til ét stort stykke og uendeligt mange små stykker. Alle disse stykker af lys røg op på himlen som månen og alle stjernerne. Siden da har også nattehimlen været prydet af lys.

 

Nu begyndte en vild jagt hen over himlen. Ørnen jagtede Ravnen helt hen til verdens ende. Udmattet af anstrengelsen gav Ravnen slip på resten af lyset, som blev til solen, der oplyser verden om dagen.