Spring til indhold
Luk

Mormors Odense historie

Odenses historie fortalt med 20 meter street art

Kunstneren Mormor har igennem flere måneder været byen rundt for at samle gode historier om Odense. Han har blandt andet fået hjælp fra Historiens Hus, Møntergården og børnene i Brandts Billedskole.

De mange gode historier har han samlet til et 20 meter langt maleri om Odenses historie fra Vikingetiden og frem.

Fra Gade til By holder gade-fernisering for værket
Onsdag den 17. maj kl. 15.00 ved byggehegnet ud for Torvegade 1.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og kunstneren selv holder tale ved ferniseringen og alle er velkomne til at være med.

Mød Mormor mens han maler på byggehegnet
Mandag, tirsdag og onsdag før ferniseringen arbejder Mormor også ved byggehegnet. Han snakker med de folk, der kommer forbi og maler deres input til byens historie ind i værket direkte på byggehegnet.

Alle er velkomne til at kigge forbi og få en snak med Mormor, mens han arbejder.